Startside ] Op ] Løntilskudsjob ] Tidens udfordringer ] Kina på spring ] Fagbevægelsens fremtid ] Organisering(3) ] De "gule" kopier ] Organisering(2) ] Organisering(1) ] Metal-leder 2006 ] Metal-leder 2005 ] [ Livslang læring ] Metal-leder 2004 ] Globale selskaber ] LO Kongres ] Metal-leder 2003 ] Irak ] Metal-leder 2002 ] Østeuropæere ] Den danske Model ] Metal-leder 2001 ] A-kasser ] Arbejderpartierne ] Metal-leder 2000 ] Metal-leder 1999 ] Rejsemontører ] Metal-leder 1998 ] Dagpengereform ] Metal-leder 1997 ] Metal-leder 1996 ] Sæbecirkulære ] Arbejdsmarkedsreform ] Arbejdstid ] Sczcezin Skibsværft ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Livslang læring
Generalforsamlingsudtalelse
Dagbladet Arbejderen 1den 6. april 2005


I fremtidens videnssamfund skal mulighederne for livslang læring være en rettighed for alle.

Danmark har mange gode uddannelsestraditioner at bygge på - men også mange problemer at løse.

  • Folkeskolen skal igen gøres til folkets skole. Det er uacceptabelt, når 1/3 i København vælger privatskoler. Og det er klart uacceptabelt, at 20% forlader grundskolen med mangelfulde læsefærdigheder.

  • De faglige erhvervsuddannelser skal ha’ et længe tiltrængt løft. Vekselvirkningen mellem praktik og skole skal fastholdes, og pædagogikken udvikles, så alle bliver i stand til at gennemføre en uddannelse. Det er uacceptabelt, at ”restgruppen”, som aldrig får en erhvervskompetencegivende uddannelse, udgør ¼ af en ungdomsårgang.

  • Mulighederne skal styrkes for voksen- og videreuddannelse livet igennem. Over de kommende år skal der i overenskomsterne indbygges en ret til livslang læring. Ved opsigelser og virksomhedsflytninger til skal den enkeltes ret til efteruddannelse styrkes. Det er for Danmark uacceptabelt, at andelen af 25-35 årige med en videregående uddannelse med enten et praktisk eller teoretisk indhold i dag lægger væsentlig under lande som Irland, Japan og Sydkorea.

Retten til livslang læring kræver mere end smukke hensigtserklæringer. Det kræver reformer og tilførsel af ressourcer samt visioner, der rækker videre end til ”mesterlærens” genindførelse.

Tilbage til top