Startside ] Op ] Løntilskudsjob ] Tidens udfordringer ] Kina på spring ] Fagbevægelsens fremtid ] Organisering(3) ] De "gule" kopier ] Organisering(2) ] Organisering(1) ] Metal-leder 2006 ] Metal-leder 2005 ] Livslang læring ] Metal-leder 2004 ] Globale selskaber ] LO Kongres ] Metal-leder 2003 ] Irak ] Metal-leder 2002 ] Østeuropæere ] Den danske Model ] Metal-leder 2001 ] A-kasser ] Arbejderpartierne ] Metal-leder 2000 ] Metal-leder 1999 ] Rejsemontører ] Metal-leder 1998 ] Dagpengereform ] Metal-leder 1997 ] Metal-leder 1996 ] Sæbecirkulære ] Arbejdsmarkedsreform ] Arbejdstid ] [ Sczcezin Skibsværft ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Szczecin Skibsværft
Rapport fra Polen
Ikke publiceret - august 1990


Rapport skrevet til Fællesklubben og ledelsen på B&W Skibsværft i forbindelse med planer om samarbejde mellem de to værfter.
Studietur til Szczecin Skibsværft. 27.8. - 29.8.1990

I forbindelse med de forhandlinger, der gennem længere tid er ført mellem B&W Skibsværft, Szczecin Skibsværft og det polske statsrederi om et fælles medejerskab af Szczecin Skibsværft, besluttede Fællesklubben på B&W at tage imod en gammel invitation fra fagforeninger på værftet i Szczecin. Et program for et 3-dags ophold i Szczecin blev udarbejdet af fagforeningerne på Szczecin Skibsværft efter retningslinier fremsendt af os, hvor vægten blev lagt på udveksling af informationer om hinandens virksomheds- og ledelsesstrukturer herunder samarbejdsformerne mellem ledelse og ansatte på de to værfter.

B&W-delegationen bestod af følgende personer:

John Hansen, Helge Larsen, Finn Jensen, Jørn Christensen, Finn Petersen, Leo Andersen, Lars Rune Petersen, Carl Ebbesen, Benny Rasmussen, Vagn Munkholm, Kurt Petersen, Anders Laubjerg, Kenneth Plambek, Ebbe Johansen samt tolken Zbyslaw Trzcinski.

Generel vurdering

Delegationens kendskab til polsk værftsindustri samt til polske fagforeningsforhold tog ikke sin begyndelse med dette besøg. Flere i delegationen havde allerede tidligere besøgt Szczecin Skibsværft - senest i 1986 - ligesom vi alle har fulgt udviklingen på Gdansk Skibsværft gennem de sidste 15 år. På denne baggrund var vores forventninger til værftet i Szczecin ikke tårnhøje. Men vi blev faktisk positivt overraskede. Værftet virker på ingen måde ineffektivt. Tidligere tiders atmosfære af håbløshed og almindelig slendrian fik vi ikke øje på. Værftets "stål-linie" før beddingerne tog sig endda mere moderne ud end de tilsvarende forhold på B&W. Selve produktionsapparatet er stort og på mange områder moderne. Flere steder så vi en meget pæn svejsekvalitet. Orden og ryddelighed prægede alle værksteder, som vi kom igennem. Ligeledes virkede det som om, at der mellem ledelse, virksomhedsråd og diverse fagforeninger eksisterede et godt samarbejdsklima og en tro på fremtiden. Szczecin Skibsværft er absolut et værft med muligheder i.

Men selv om der således kan trækkes mange positive forhold frem, fik vi dog også indtryk af et par minusser. Værftet kan med fordel udvikle princippet med sektionsbyggeri med tidlig udrustning langt mere. Deres udrustning i det hele taget virker kaotisk med lange transportveje mellem værksteder og udrustningskajer. Og selv om værftet også bygger lange serier, så kan det store udbud af vidt forskellige skibstyper, som værftet tilbyder, umuligt fremme en effektiv produktion. Da vi besøgte værftet var man i gang med at bygge et havundersøgelsesskib, en serie af forsyningsskibe samt forskellige cargoskibe. I ordrebogen var bl.a. flere passagerskibe.

Tilsyneladende har værftet satset på at være specialister i alt, men springer fra at være specialist i alting og så ingenting er ofte meget lille. På det ledelsesmæssige plan fik vi indtryk af, at virksomhedsrådet ikke blot fungerer som et kontrolorgan over for ledelsen, men også som en egentlig beslutningstager, hvilket gør hele beslutningsprocessen dobbelt. Erfaringer med dobbelte beslutningsprocesser viser, at disse sjældent er effektive.

Lidt historie

Stocznia Szczecinska im. A. Warskiego, som er værftets navn  på polsk, blev grundlagt efter krigen (1948) på et areal, hvor der tidligere lå to små tyske værfter. I de efterfølgende 42 år har værftet afleveret 468 nybygninger heraf 334 nybygninger til udlandet, hvilket hovedsagelig vil sige Sovjetunionen. Warskiværftet udviklede sig i efterkrigsårene til Polens største skibsværft med over 12.000 ansatte efterfulgt af to andre værfter i samme "vægtklasse": Lenin skibsværftet i Gdansk og Pariserkommunen i Gdynia. I dag har Szczecin Skibsværft ca. 6.000 ansatte, og er leveringsdygtig i stort set alle skibstyper op til 35.000 BRT for lastskibenes vedkommende. Szczecin Skibsværft er i dag statsejet med en direktion indsat af Industriministeriet i Warszawa. Generaldirektøren hedder Zenon Grabowski. En ny lov, som træder i kraft den 1.1.1991, åbner op for en betydelig selvstændiggørelse af værftet, idet værftet fra da af vil være et aktieselskab - med B&W som mulig medejer.

Værftet ved Oders udmunding har på den mest dramatiske måde taget del i Polens nyere historie. Som ved porten til Gdansk Skibsværft findes der også ved porten til Szczecin Skibsværft et mindesmærke for de værftsarbejdere, som faldt for militsens kugler under arbejderopstanden i 1970-71. I december 1970 besatte arbejderne på Warski-værftet deres eget værft, udskiftede fagforeningsledelsen og gennem en månedlang opstand, som kostede Gomulka-regeringen livet og hvorunder partiets hovedkvarter i Szczecin blev brændt ned, opnåede værftsarbejderne en række indrømmelser fra den nye partileder, Edward Gierek. Ti år efter var den dog gal igen. Nu var det Giereks tur til at blive udskiftet. En ny strejkebevægelse førte i efteråret 1980 til Giereks fald og til dannelsen af Solidaritet samt til den gamle fagforenings totale sammenbrud. Med undtagelsestilstandens indførelse i december 1981 må Solidaritet gå under jorden og i årene efter opbygges en ny fagforeningsbevægelse - OPZZ. I sidste halvdel af 80'erne arbejder Solidaritet sig igen tilbage som legal fagbevægelse, bl.a. efter nye strejker i 1986-87, som også omfattede Warski Værftet i Szczecin. Selv om arbejderne på værftet i dag er organiseret i 4 forskellige fagbevægelser, og således tilsyneladende står splittet, er der ingen tvivl om, at netop denne arbejdsplads med disse traditioner ved hvad sammenhold kan føre til samt hvilken styrke sammenholdet kan give.

De faglige og ledelsesmæssige organer på værftet

At der officielt findes 4 forskellige fagforeninger på værftet er en sandhed med modifikationer. Der findes 2 store fagforeninger og 2 ganske små fagforeninger.

OPZZ organiserer 2.400 arbejdere. Som fagbevægelse er OPZZ opbygget efter brancher, og fagbevægelsen på værftet tilhører OPZZ-Metal. Der findes 41 OPZZ-afdelinger på værftet med en formand for hver afdeling. I de samme områder findes der også 41 Solidaritets-afdelinger. Som fagbevægelse forsøger OPZZ at varetage medlemmernes interesser på værftet som sådan (løn- og arbejdsforhold), men også andre interesser indenfor boligområdet, feriebehov, kultur og sport. Formanden for OPZZ på værftet hedder Deregowski, og han var på mange måder "en mand efter vor smag".

Solidaritet eller mere korrekt "Solidarnosc-80", dvs det gamle Solidaritet organiserer også 2.400 mand på værftet. "Solidarnosc-80" føler sig loyale over for den nuværende Solidaritets-regering og Lech Walesa. Den sekretær fra Solidaritet, som vi talte med, hedder Jerzy Corde.

En udbrydergruppe fra "Solidarnosc-80" kalder sig "Solidarnosc", og denne fagforening organiserer omkring 100 mand på værftet. De er lidt mere radikale og mere kritiske over for Solidaritets-regeringen. Næstformanden i denne fagforening hedder Dziczek, og personerne herfra kørte med lav profil under møderne.

Den sidste fagforening organiserer også omkring 100 mand - hovedsagelig ingeniører og teknikere. Om vi overhovedet hilste på denne fagforening er uklart for os, da det er sin sag at holde rede på den navneforvirring, som opstår, når 10 til 15 polakker fra 4 fagforeninger, ét virksomhedsråd og én ledelse diskuterer om ikke i munden på hinanden så hurtigt efter tur.

Selv om de forskellige fagforeninger tydeligvis har et behov for at markere sig, fik vi dog at vide, at de i det daglige arbejdede godt sammen. Krav, som man ønsker at fremføre over for ledelsen, bliver altid først forhandlet til enighed mellem fagforeningerne indbyrdes, således at de over for ledelsen fremstår som én bevægelse.

Som et resultat at Solidartiets dannelse i 1980 blev der på de store statsejede virksomheder i Polen oprettet virksomhedsråd. Virksomhedsrådet på Szczecin Skibsværft består af 32 repræsentanter med 7 personer i en daglig ledelse. Oprindelig var disse virksomhedsråd tænkt som et lokalt kontrolorgan over for de ministerielt indsatte ledelser, som godt i det polske system kunne svæve lidt for frit i luften. Virksomhedsrådets medlemmer bliver valgt for 2 år af gangen blandt alle værftets ansatte. Formanden for virksomhedsrådet på Szczecin Skibsværft hedder A. Goj, og han var på ferie, da vi var der. Næstformanden hedder Roman Lezanski, men under vort ophold var det dog sekretæren M. Urbaniak, som førte ordet.

Virksomhedsrådet har en meget stor magt på værftet. Med undtagelse af ordrehjemtagelse har virksomhedsrådet stort set vetoret over for alle beslutninger. Overfor nye ledelsesbeslutninger har arbejderrådet 14 dage til at finde ud af, om det kan acceptere forslaget eller ej.

Blandt ledelsen folk traf vi generaldirektøren Zenon Grabowski, økonomidirektøren Andrzej Kurowski og personaledirektøren Zygmunt Ossowski. De var meget flinke, men valgte tydeligt at køre med lav profil, når folk fra virksomhedsrådet eller fagforeningerne udlagde teksten. Endelig havde vi et møde med Jakub Jankowski, som er Export Manager for salg af billig polsk arbejdskraft til udlandet.

Vores samtaler med de forskellige instanser på værftet forløb ikke så struktureret, som man ideelt set kunne have ønsket. Nedenfor har vi derfor forsøgt at trække nogle af diskussionstemaer frem, som gik igen over alle dagene.

Ledelsesstrukturen

Vi brugte en del tid på at finde ud af kompetenceforholdet mellem ledelsen og virksomhedsrådet. Vores spørgsmål gik på baggrunden for denne ledelsesstruktur, om der var tale om en form for dobbelt beslutningsproces, om effektiviten i ledelsesformen m.m.. Repræsentanterne fra virksomhedsrådet var mest ivrige på at besvare disse spørgsmål. De så ingen større problemer i denne opbygning. Inden for de aftalte rammer havde ledelsen fuld handlefrihed. Virksomhedsrådet var ikke nogen ledelse, men alene et kontrollerende organ. Vi måtte forstå, at denne ledelsesform hang sammen med ejendomsforholdene til værftet (statsejendom), og man var helt indstillet på, at når disse ejendomsforhold senere på året blev ændret, så måtte også ledelsesformen ændres. De sidestillede nærmest virksomhedsrådet med vores aktieselskabsbestyrelser. Når Szczecin Skibsværft til næste år overgår til at være et aktieselskab, vil virksomhedsrådet ophøre med at eksistere og i stedet blive erstattet med en bestyrelse i stil med vores A/S-bestyrelse.

Vi orienterede dem om vores lovgivning på området, om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, og om den lønmodtagerkapital, som efterhånden er opbygget i mange danske virksomheder herunder også i B&W.

Enhedsfagbevægelse eller konkurrerende fagbevægelser

En anden diskussion gik naturligvis på situationen med de 4 forskellige fagforeninger på værftet. Vi fremhævede de fordele vi så i en enhedsfagbevægelse. Herunder påpegede vi det forhold, at en enhedsfagbevægelse ikke behøver at udelukke politiske uenigheder.  Men til varetagelsen af forskellige politiske interesser findes de politiske partier. Der eksisterer naturligvis historiske grunde til den nuværende situation i Polen - hvilket vi også fik påpeget. Men vi fremhævede, at i dag, hvor der eksisterer en frihed i Polen til dannelsen af politiske partier, synes grundlaget for Solidartiets rolle som "mere parti end fagbevægelse" at være forsvundet. De var enige med os i, at i fremtidens Polen med nye private virksomheder, omfattende arbejdsløshed m.m. var der brug for en stærk fagbevægelse. Men en sammenslutning mellem OPZZ og Solidaritet lå mange år ud i fremtiden.

Samarbejdet med B&W

Det var tydeligt, at de forventede sig meget af samarbejdet med B&W. For dem var det naturligt at søge en samarbejdspartner i Vesten, når de fra nytår skal stå på egne ben, og dermed også være mere afhængig af vilkårene på verdensmarkedet. Virksomhedsrådet har dog ikke endnu diskuteret samarbejdsplanerne med B&W. Selv om samarbejdet evt. ville koste arbejdspladser på værftet blev dette dog opvejet af fordelene ved et samarbejde. 

 Men det fremgik også tydeligt, at de meget stærk ønskede et samarbejde, som indebar polsk arbejdskraft på B&W. I den forbindelse fik vi af export manger Jakub Jankowski overrakt en liste over de faggrupper, som han kunne sende til udlandet herunder gerne til B&W. Han kunne tænkte sig 100 mand på B&W til en begyndelse. Værftets mulighed for at kunne tilbyde arbejde i Vesten var med til at tiltrække den bedste arbejdskraft, fordi periodevis arbejde i udlandet er mere attraktiv for polakkerne end noget som helst andet. På særlige kontrakter arbejder der allerede polske arbejdere fra Warski-værftet på værfterne i Kiel og Lubeck. Kontraktarbejderne koster 15-20 US $ i timen. Den enkelte arbejder modtager heraf omkring 7 US $ i timen  (6-7 gange så meget, som en svejser kan tjene på Szczecin Skibsværft), så for såvel de udenlandske arbejdsgivere som for Warskiværftet og den enkelte polak er der tale om en god forretning. Eneste sorteper i dette spil er dén vesttyske eller danske værftsarbejder, som i stedet må gå arbejdsløs. Meget kraftigt, dvs så kraftigt at ingen kunne misforstå vort standpunkt, fortalte vi såvel ledelsen som fagforeningerne på Warski-værftet, at uafhængig af hvilken forståelse de måtte møde hos ledelsen på B&W på dette punkt, så kom der ingen polske arbejdere ind på B&W til 40 kr. i timen. I givet fald måtte de se i øjnene, at de skulle bygge B&W's skibe alene. Det er vores indtryk, at budskabet nåede lystavlen. Derimod måtte de for vores skyld gerne sende dusinvis af polske ingeniører m.m. til B&W for at se, hvordan vi arbejder. 

Fremtidigt samarbejde på det faglige plan

Vi diskuterede også meget den situation, der er opstået med deres ferielejre efter at en række tilskud er faldet væk. I dag har polakkerne ikke råd til at holde ferie i disse lejre, hvorfor lejrene har en masse ledig kapacitet. Da 60 % af en værftsarbejders løn går til mad er der i dag ikke meget tilbage til ferie. På en videofilm så vi én af lejrene "markedsført", og denne ferielejr, som ligger ud til Østersøen ikke langt fra Swinoujscie, så ganske tiltagende ud. Deres tilbud til os gik dels på individuelle ophold og dels på en egentlig udveksling af børne- og familiedelegationer. Et ophold på én af deres ferielejre koster med fuld forplejning 10 US $ om dagen. Jerzy Corde, som i midten af september besøger SID-Tåstrup, vil medbringe uddybende materiale om deres ferietilbud.

Vi aftalte et møde på B&W senere på året i forbindelse med dette SiD-møde,  hvor denne del af vores forhandlinger kan fortsætte.

Hvis samarbejdet med B&W går i orden, ønsker de endvidere, at vi på Fællesklubniveau nedsætter et kontaktudvalg mellem de to arbejdspladser. Dette var der enighed om.

Efter en orientering om vores lønsystem samt om de forskellige samarbejdsorganer fra værkstedsudvalg til Fællesudvalg udtrykte de ønske om på polsk (eller dansk) at få skriftlig materiale herom. Vi lovede dem et kopi af vores lønaftale til mødet den 16. september.

Endelig overbragte vi dem en invitation til et genbesøg på B&W i slutningen af oktober. Delegationens størrelse fastlagde vi til ca. 8 personer.

Afsluttende bemærkninger

Alt i alt var det en studietur med mange indtryk og mange nye bekendskaber. Alle dem vi traf - fra de faglige folk til ledelsen - virkede meget hjertelige og ligefremme. Der blev udtrykt stor tilfredshed med vores besøg, og taget størrelsen på vores egen delegation i betragtning samt antallet af fremmødte fra deres side, var møderne rimelig effektive.

Grundet de problemer, som altid eksisterer, når en samtale foregår via tolk, kan der være detaljer i rapporten, som måske er misforstået.

På delegationens vegne er denne rapport udarbejdet af Anders Laubjerg.*

* Den faglige delegation var i virkeligheden kommet i stand efter initiativ fra ledelsen på B&W, som også finansierede turen. Samarbejdsplanerne de to værfter imellem løb senere ud i sandet. Det kan dog næppe skyldes denne rapport.

Tilbage til top