Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] [ Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Bud på en aktiv arbejdsmarkedspolitik for SF
Kommentar til oplæg fra Det faglige Landsudvalg i SF
August 1998


Må jeg til de mange gode forslag til en anden arbejdsmarkedspolitik, som FLU's oplæg indeholder, komme med følgende kommentarer, som har mine erfaringer i Metal i almindelighed og mine erfaringer med ca. 1000 personers ledighedsforløb ved B&W's lukning i særdeleshed som baggrund.

1. Fast dagpengesats for kortvarige ledighedsperioder

Et A-kasse- og arbejdsformidlingssystem bør ikke spille tid på de mange almindelige jobskift, som indebærer et kortvarigt ophold i dagpengesystemet. Derfor bør det omfattende beregningsarbejde, som i dag finder sted fra første ledighedsdag (er den ledige berettiget til max-dagpenge, 13 måneders lønsedler, formularer i et væk, etc) forenkles med en fast max dagpengesats for de første 6- ugers ledighed, hvorefter der beregnes en individuel dagpengesats. Efter 6 uger er flertallet ude igen. Forslaget er et afbureaukratiseringsforslag.

2. Grundregistrering efter 6 ugers ledighed i et enstrenget system

Idéen med at lade A-kasserne foretage grundregistreringen er god. Bør som i dag foregå efter 6 ugers ledighed. Foregår grundregistreringen i A-kassernes regi, bør vi i disse elektroniske tider være åbne over for, at grundregistreringen som jobbank bliver tværfaglig - dvs oplysninger skal være tilgængelig for alle kasser, som formidler arbejde - samt AF. Grundregistreringen kan godt foretages af A-kasserne, men registreringen bør ske i regi af et alment AF-register, som arbejdsgiverne samtidig skal forpligtiges til at melde jobtilbud ind til. Kun derved kan der opbygges et operativt jobbank-system. Systemet kunne måske med fordel lægges ind på Internettet. Jobformidling har meget tilfælles med et søgesystem i en omfattende informationsmængde, som i sin struktur er flad. 

Spørgsmålet om jobformidling via Internettet drejer sig ikke så meget om, hvorvidt det skal finde sted eller ej - men mere om politikerne vil stille krav til formningen af denne fremtidens jobformidling. I et enstrenget system burde alle, som beskæftiger sig med jobformidling (AF, fagforeninger, kommuner, virksomheder m.fl.) forpligtiges til at melde ind til det samme offentlige AF-system med informationsadgang for alle. Følsomme oplysninger skal naturligvis ikke lægges ind på et sådant system.

3. Ugekursus efter 6 måneders ledighed

Ledighed ud over 6 måneder uden nogen handlingsplan for at komme ud af ledigheden er absolut af det onde. Psykologisk sker der noget med den ledige - ikke efter 2 års ledighed, heller ikke efter 1 års ledighed, men efter ca. 1/2 års ledighed. Derfor skal der "handles" allerede på dette tidspunkt. Idéen med et 5 dages-kursus på dette tidspunkt er helt rigtig. Dette kursus skal afklare den enkeltes situation og muligheder. Motivere den ledige til at nu skal der systematisk sættes ind med initiativer, som kan bringe den ledige i arbejde. Dette kan i virkeligheden ikke ske i en samtale på 15 minutter, som det i dag typisk er tilfældet på et AF-kontor.

Denne foreslåede praksis eksisterer allerede i Københavns Kommune under Arbejdssekretariatet i forhold til de ledige, som kommunen bliver gjort ansvarlige for at aktivere. De ledige er blot her allerede 2-3 år inde i deres ledighedsperiode.

4. Handlingsplaner til alle med vægt på opkvalificering efter 6 måneders ledighed

Ledige personer er forskellige personer med forskellige ledighedsproblemer - problemer som ydermere ændrer karakter afhængig af ledighedens længde. Ledighedens forskellige problemkarakter er størst i begyndelsen af en ledighedsperiode. Ved langvarig ledighed hober der sig nogle ensartede ledighedsproblemer op, hvor almindelig jobtræning kan være en del af svaret. Men det er ikke svaret efter 6 måneders ledighed. Når vi derfor er enige i, at det er en god idé at fremskynde "aktiveringen", skal vi understrege, at den fremskudte aktivering må ha' et andet indhold, end tilfældet typisk er i den nuværende aktivperiode.

Alle bør forpligtiges til og have ret til en handlingsplan efter 6 måneders ledighed med vægt på opkvalificering/efteruddannelse. Nyordningen bør kobles sammen med større tvang over for arbejdsgiverne til at indgå i jobrotationsordninger, som for den ledige er den sikreste vej til nyt arbejde. Jobrotationsordninger slår to fluer med et smæk. Opkvalificerer den arbejdsstyrke, som allerede er i arbejde, og åbner samtidig en jobdør for den ledige. Det er et fleksibelt arbejdsmarked på et grundlag, som bygger på opkvalificering af den samlede arbejdsstyrkes kvalifikationsniveau. Et hovedpunkt i en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

5. Særlig indsats for langtidsledige

Indholdet i punkterne 1-4 bør alene afspejle nødvendige elementer i et aktivt arbejdsmarked, hvor der hvert år nedlægges 300.000 arbejdspladser og oprettes stort set et tilsvarende antal. Det kræver først og fremmest et jobformidlingssystem og et efteruddannelsessystem, og i forhold til disse to indsatsområder kunne a-kasser og fagforeninger og ikke mindst virksomhederne med fordel spille en mere aktiv rolle.

Men når vi kommer til de egentlige langtidsarbejdsløse på vej ind i den nuværende aktivperiode, så kan vi naturligvis godt ønske os, at a-kasser og fagforeninger også her kunne spille en mere aktiv rolle - men det er næppe realistisk.

En fraværende størrelse i FLU's oplæg er kommunerne, hvilket forekommer mærkeligt eftersom det reelt er kommunerne, som i dag står med hele den praktiske opgave at aktivere ledige i aktivperioden. Kommunerne melder til diverse AF-kontorer, hvilke ledige puljejob eller jobtræningsmuligheder, som forefindes og som kommunen har oprettet, hvorefter AF skødesløst strør de ledige aktiveringsjob ud over de ledige ud fra en prioriteringsliste formuleret af det lokale arbejdsmarkedsråd. Krumtappen i dette system er og forbliver kommunerne. Hvis man ikke vil ændre på dette, så bør den langtidsledige og de kommunalt ansvarlige for dette "aktiverings-arbejdsmarked" konfronteres direkte med hinanden i et forpligtigende samarbejde, hvis mål naturligvis skal være, at den langtidsledige skal ud af systemet igen.

Også i denne foreslåede model vil og bør den nuværende opdeling i en dagpengeperiode og en aktivperiode være ophævet. Hele perioden skal være en dagpengeperiode.

Dagpengeperioden vil herefter være delt op i en 0 - 6 ugers periode uden individuel dagpengeberegning.

Derefter en 6 - 26 ugers individuel beregnet dagpengeperiode, som indledes med en grundregistrering og som primært bæres oppe af den enkeltes egen jobsøgning/kursusaktivitet.

Herefter følger en 26 - 104 ugers dagpengeperiode, som skal bygge på en handlingsplan, hvor aktiveringsindsatsen er målrettet mod en kombination af opkvalificering og ordinært arbejde (sidstnævnte evt. med statslige tilskud - rotationsordninger f.eks.).

Sidste dagpengeperiode vil så omfatte ugerne 104 - 260, hvor aktiveringsindsatsen fortsat kan indebære en række opkvalificerings- eller efteruddannelseselementer, men hvor der også tilkommer elementer af almindelig jobtræning - typisk i kommunalt regi.

Tilbage til top