Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] [ Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Dem og os: Kultur skal ikke erstatte politik
Kommentar til interview med integrationsordfører for SF, Astrid Krag
Politiken den 15. juli 2008.


En socialistisk hardliner
Interview med Astrid Krag (uddrag)
Politiken den 11. juli 2008


Dem og os: Kultur skal ikke erstatte politik

Det er et terræn med miner og vejsidebomber, SF’eren Astrid Krag bevæger sig rundt i, når hun i Politiken (11.7.08) udtrykker, at ”vores kultur er bedst”. Jeg kan tilslutte mig Astrid Krags intentioner: Socialister skal ikke være kulturrelativister, hvor alt er lige godt; de skal kalde en spade for en spade og i bestemte situationer kan det være nødvendigt at svare ”nul tolerance”. I den forstand er jeg ”hardliner” som Astrid Krag.

Men Astrid Krag holder sig ikke midt på vejen. I interviewet ryger hun ind i flere vejsidebomber. Det sker, hver gang AK erstatter politik med kultur.

I 1900-tallet tilkæmpede kvinderne sig i en politisk kamp en række ligestillingsrettigheder. Kampen var en politisk kamp – med affødte kulturelle ændringer. (Far skifter ble på den lille). Kampen og sagen var universel og ikke dansk.

Bl.a. denne politiske kamp får nu AK til som formodet politiker at mene, at ”vores” kultur er bedre. Jeg spørger: Hvem er ”vi”? De lyshårede! Danskerne! Præsterne! Tøger Seidenfaden!

Er det for meget at forlange af en politiker, at denne argumenterer politisk for sin politik? Når SF går ind for kvindens ligestilling, så bør en SF-politiker argumentere politisk for sagen i stedet for at krybe i skjul bag ”vores kultur”, hvor spørgsmålet på fem splitsekunder havner i ”dem” og ”os”.

Det samme gælder AK’s eksempel med de nytilkomne ”aber” fra Afrika, der smider affald ud over altanen i stedet for i affaldsskakten. Hvad er problemet? AK ser her et kultursammenstød! Jeg ser i dette eksempel alene noget forbandet svineri, som politikerne gerne måtte gøre noget ved sammen med de tons af affald, der hvert år smides i vore skove, i vejkanten og på gader og stræder. Politik. Ja tak. Kultur. Befri mig vel.

Ovennævnte gør mig derfor som medlem af samme parti som Astrid Krag meget usikker på, hvad AK ligger i udmeldingen, at SF kan lære meget af Dansk Folkeparti. I og med at DF reducerer politik til kultur, så går der hurtigt kultursammenstød i politikken. Skellene bliver ”ikke-politiske” og dermed næsten uløselige. ”Så rejs dog hjem-svaret" ligger lige på læben.

Når kommunisterne i gamle dage argumenterede politisk for et helt andet samfund, så fik de af deres mere hjernelamme, politiske kolleger gang på gang at vide, at de bare kunne rejse til Sibirien. Gang på gang undlod politikerne at argumentere politisk for, hvorfor ”et helt andet samfund” var en dårlig løsning.

Astrid Krag. Du er politiker på Christiansborg. Du er valgt til at skabe politiske løsninger. Du er ikke kulturordfører i en hjemstavnsforening. For nu at kalde en spade for en spade.

(Uforkortet udgave)

Tilbage til top


En socialistisk hardliner
Interview med Astrid Krag (uddrag) af Rikke Faurfelt
Politiken 11. juli 2008

I efteråret blev Astrid Krag kun 25 år gammel valgt ind i Folketinget, hvor hun som nyudnævnt integrationsordfører fortsatte den kontante tilgang til rets- og udlændingepolitikken. I forbindelse med urolighederne på Nørrebro og i resten af landet formulerede Astrid Krag en akutplan med en række efter normal SF-standard temmelig drastiske forslag, der vakte en del opsigt både internt i SF og i resten af Folketinget.

Sammen med Villy Søvndals opgør med venstrefløjens angst for at tale om kultur som del af årsagen til dårlig integration kom Astrids Krags akutplan til at stå som eksempel på en ny og strammere rets- og udlændingepolitisk kurs i SF. Villy Søvndal har tidligere udtalt, at Astrid Krag er en god ven, som han ofte rådfører sig med i vigtige politiske beslutninger, og med valget af hende som integrationsordfører og medlem af gruppebestyrelsen markerede han, at hun repræsenterer fremtidens linje i SF.

Men hvor kommer ønsket om stramningerne fra?

Kærestens erfaringer

Astrid Krag er vokset op i den lille jyske flække Tørring uden for Vejle. Foruden de bosniske flygtninge, der boede på et Røde Kors flygtningecenter i byen, mødte Astrid Krag mest blege danskere i sin opvækst. 

Men det afgørende blev mødet med kæresten Andreas Seebach, bedre kendt som rapperen AndyOp. Hans opvækst i et socialt belastet boligområde i Århus Vest har haft stor betydning for hendes syn på integrationspolitikken, fortæller hun. Ifølge AndyOp kaldte de danske beboere afrikanerne for aber, mens nytilkommerne smed affald ud over altanen i stedet for i affaldsskakten. Astrid Krag så det som et kultursammenstød: »Det, han oplevede, når man lader de svageste danskere på overførselsindkomster stå for integrationen, har gjort stort indtryk på mig«, siger Astrid Krag.

En spade er en spade

Set fra hendes skrivebord har venstrefløjen fejlet, fordi den ifølge hende har tabuiseret al snak om kultur i forbindelse med integration. Argumentet om, at det er udtryk for kulturoverlegenhed at fortælle flygtninge og indvandrere, hvordan vi gør tingene i Danmark, har hun aldrig købt.

»Jeg har altid syntes, at det har været så sært, at man ikke måtte tale om kultur. Man har ikke villet træde nogen over tæerne ved at sige, at vores kultur er bedst, men der er altså nogle tilfælde, hvor vores kultur er bedst«, siger Astrid Krag og nævner kampen for kønnenes ligestilling som eksempel.

Venstrefløjen skal tale om problemerne, og på det punkt kan SF lære af Dansk Folkeparti, mener hun. For selv om integrationsordføreren er dybt uenig i partiets analyser, løsninger, sprog og menneskesyn, anerkender hun, at de tør tale om nogle problemer, som folk kan genkende i deres hverdag. »Vi skal turde kalde en spade for en spade og anerkende, at der er problemer, og så skal vi vise, at vi vil løse det, og at det er os, der har løsningerne«.

Tilbage til top