Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] [ EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Traktaten gør ikke den store forskel
Interview ved Lis Lyngbjerg Steffensen
Folkesocialisten nr. 7, oktober 2004.


Hvis man ser ti år frem, har forfatningstraktaten ikke gjort den ringeste forskel på social- og arbejdsmarkedsforhold. Det mener Anders Laubjerg. Han vil ikke bruge betydningen for socialområdet og arbejdsmarkedsforholdene til at afgøre, om man skal stemme ja eller nej til traktaten. Dertil er ændringerne for små.

”Der kommer ikke et eneste direktiv om sociale forhold eller på arbejdsmarkedsområdet  i løbet af de næste ti år, som kan henføres direkte til denne forfatning. Det tør jeg godt påstå, fordi der er stort set ingen ændringer af betydning på det område,” siger Anders Laubjerg.

Han kan se en helt række tendenser og indirekte konsekvenser, som kommer af at flere beslutninger kan lægges over til kvalificeret flertal i stedet for, at der skal være enstemmighed.

”Der er skrevet ind, at en række lønmodtagerforhold stadig skal afgøres ved enstemmighed, for eksempel retten til at strejke, retten til at organisere sig og lønforhold. Det er en god sikkerhed, men jeg tror også, at der kan komme noget fornuftigt ud af, at der er flere muligheder for flertalsafgørelser på andre områder,” siger Anders Laubjerg.

Charteret om de grundlæggende rettigheder styrker også lønmodtagerrettighederne, men det er lidt efter temperament om man tror, at det reelt betyder noget, mener han.

Beslutninger på direktionsgangen

  Selv stemmer han ja, men det er mest ud fra traktatens andre dele. I forhold til lønmodtagerspørgsmål skal der en helt anden fart på udviklingen.

”Jeg er gammel skibsbygger, og ved, at rederierne i Danmark har det bedste år længe. De skal bygge 160 skibe, og kun 6-7 stykker bygges i Danmark, mens 60 alene skal bygges i Kina. Det er et godt eksempel på, at vi sejler bagud, hvis vi ikke i fagbevægelsen og i politikken begynder at orientere os kraftigt ud over grænserne,” siger Anders Laubjerg.

Han mener, at fagbevægelsen og lønmodtagerne i Danmark generelt halter bagefter, fordi de fleste virksomheder orienterer sig internationalt, og der kan lønmodtagerne ikke være med, slet ikke hvis man prøver at bygge et nationalt bolværk:

”Uanset traktaten, så bliver langt de fleste beslutninger ikke taget i Danmark eller i Bruxelles, men bag lukkede døre på direktionsgangene. Det kan vi ikke hamle op med endnu. Blandt andet gennem det Europæiske Samarbejdsudvalg er vi ved at opbygge et mere internationalt orienteret tillidsmandsnetværk, og vi har god erfaring i kraft af 100 års organisering, faglige traditioner og politisk samarbejde. Men vi skal i langt højere grad kunne håndtere problemstillinger over landegrænserne. Vi taber, hvis vi ikke matcher modparten internationalt,” siger han.

Forsinkede af nationalromantik

  Han mener, at lønmodtagerne er forsinkede. Årsagen er, at man igennem de seneste 30 år ikke har erkendt, at den analyse, modstanden bygger på, er forkert.

”Man har bygget på den kommunistiske analyse om, at EU er en udenlandsk fjende, som vi skal opbygge et nationalt bolværk imod. Og det er en fejlagtig analyse,” siger Anders Laubjerg.

”Hvis man kan komme væk fra den nationalromantiske analyse, så gælder det om at sætte vores danske gode erfaringer i spil internationalt. Men klassekampen giver desværre ingen garantier. Vi skal bruge vores talent til at indgå aftaler, også selv om det er minimumsaftaler, og så klappe, når det lykkes virksomheder at lave bedre aftaler,” siger Anders Laubjerg.

Han er ikke sikker på, at traktaten kan blive vedtaget. Forfatninger er svære at popularisere:

”Vi har to politiske fløje, der render rundt på jagt efter folkeopinionen og som skifter mening, hvis stemningen vender. Dem, der ønsker traktaten vedtaget, har alle odds imod sig, for jeg er ikke sikker på, at vi har politikere, der kan løfte opgaven med at gøre denne traktat til en folkelig diskussion. Forfatninger er ikke spændingslæsning,” siger Anders Laubjerg.

Tilbage til top