Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] [ Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Eksportkredit
Ordførertale 
Folketinget den 6. november 1991


Forslag til lov om eksportkredit

Ordføretale for SF ved første behandling af lovforslag nr. L 79 af industriminister Anne Birgitte Lundholdt.

Med dette lovforslag om eksportkredit ønsker Industriministeren at modernisere den nuværende ordning, som udelukkende eksisterer i statsligt regi. Ikke p.g.a. et monopol, men fordi det private initiativ ikke har ønsket at gå ind på dette særlige forsikringsområde.

Moderniseringen består i al væsentlighed i en privatisering af de korte kommercielle garantier på lande inden for OECD-området. I anmærkningerne til lovforslaget får man imidlertid nemt det indtryk, at lovforslaget skal ses som udtryk for en EF-krævet tilpasning til Det indre Marked.

Men mig bekendt foreligger der ingen nye direktiver på dette område - og slet ikke noget direktiv om, at EF-landenes eksportkreditter skal privatiseres. Derimod kan vi måske i fremtiden forvente, at eksportkreditordningerne på EF-landene skal hvile i sig selv - uden et statsligt subsidieelement. Men dette er jo i princippet allerede gældende i dag, hvis vi ser på ordningen over en lang årrække.

På denne baggrund har jeg svært ved at se, hvad der er den saglige begrundelse for ministerens privatiseringsforslag. Hvorfor kan kommercielle kreditgarantier ikke fortsat formidles af en statslig institution, når hele ekspertisen ydermere allerede findes her?

Svaret er, at det kan det da også lige så godt.

I denne sammenhæng er Industrirådets kommentarer til lovforslaget af interesse. Jeg havde naturligvis ikke forventet, at Industrirådet direkte ville vende sig mod en privatisering af dele af den nuværende eksportkreditordning. Det ville have været for stærk tobak. Men ud af Industrirådets bemærkninger - og det er jo Industrirådets medlemmer, som i udpræget grad er eksportkreditordningens brugere - kan man indirekte læse, at man i Industrirådet i grunden er ganske godt tilfredse med den nuværende ordning. Derfor anmoder Industrirådet om overgangsordninger og andet godt indtil markedet for eksport-kreditgarantier er blevet mere gennemsigtigt i EF-landene.

Hvad Industrirådet naturligvis ikke kan skrive er, at Industriministerens behov for med dette lovforslag af slå et stort ideologisk slag, egentlig kommer på tværs af erhvervets interesser.

Med lovforslagets gennemførelse kan erhvervslivet nemlig alene se hen til stigende præmier, men ikke nogen bedre service på dette særlige marked.

Det er muligvis en god ide, at opdele den nuværende eksport-kreditgivning i et rent kommercielt selskab, som primært tager sig af OECD-området og et "mindre rent" kommercielt selskab, som tager sig af udviklingslandene og østlandene, hvor såvel den kommercielle som politiske risici er større. Men vi har i SF svært ved at se, hvorfor dette ikke kan ske inden for rammerne af den nuværende ordning, dvs vi savner en saglig begrundelse for selve privatiseringen.

Ministeren opnår selvfølgelig den sidegevinst, at Ministeren kan opnå en personalereduktion i den offentlige sektor i og med nedlæggelsen af Eksportkreditrå-det. Fra SF's side forventer vi naturligvis at Rådets medarbejde sikres et tilbud om arbejde enten i forsikringsaktieselskabet eller i anden offentlig virksomhed. Arbejdet skal jo fortsat udføres, da Ministerens forslag jo ikke indebærer en rationalisering af den eksisterende eksportkreditordning.

Hvis vi i SF skal stille os positive over for dette forslag, så skal vi præsenteres for meget gode og saglige argumenter for privatiseringens samfundsmæssige gevinster. 

Tilbage til top