Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] [ Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Dansk Erhvervsudviklingsfond
Ordførertale
Folketinget den 6. november 1991


Lov om Dansk Erhvervsudviklingsfond

Ordførertale for SF ved første behandling af lovforslag nr. L 80 fremsat af industriminister Anne Birgitte Lundholt.

For straks at slå de positive toner an, vil jeg indlede med at bemærke, at industriministerens lovforslag om oprettelsen af en udviklingsfond er bedre end ingenting.

Når erhvervsudviklingsfonden - ifølge lovforslaget - skal fremme virksomhedernes udviklingspotentiale, fremme implementeringen af grundforskningsresultater samt fremme udviklingen af nye markeder, så har lovforslaget fat i et reelt og stort problem for dansk erhvervsliv.

Samme erhvervsliv bruger alt for få ressourcer på udviklingsarbejde i en international sammenligning. Det hænger primært sammen med virksomhedsstrukturen her i landet med en overvægt af små og mellemstore virksomheder samt undervægt af forskningsintensive brancher. Hvor dansk industri i 1989 anvendte 0.56 pct. af industriens samlede produktionsværdi på forskning og udvikling, der ligger de tilsvarende tal i de store multinationale koncerner typisk 4 til 6 gange højere, dvs på 2 til 3 pct. (Mandag Morgen, 25.3.91, p. 6).

Selv den danske elektronikbranche, som bruger relativt store ressourcer på forskning og udvikling, har aktuelt store problemer, som bunder i, at produktsortimentet udskiftes med ganske få års mellemrum, hvilket stiller større og større krav til virksomhedernes udviklingsarbejde. (Mandag Morgen,12.8.91,p.7)

I takt med at der bag de enkelte produkter ligger mere og mere uddannelse og forskning, kræver det  større og større ressourcer at gå ind i udviklingsarbejde.

Det ligger således uden for enhver tvivl, at den teknologiske udvikling i disse år går i en retning, hvor ressourceomfanget på de enkelte udviklingsprojekter bliver større og større samtidig med at produktsortimentet udskiftes hurtigere og hurtigere.

Industriministerens lovforslag har fat i dette problem; fat i, at Danmark mere og mere udvikler sig til et land, der eksporterer lavteknologiske produkter og importerer højteknologiske produkter.

Men ministerens lovforslag har ikke godt nok fat i problemet.

I Socialistisk Folkeparti havde vi gerne set en langt stærkere indsats på området, som sammenkobler fondens støtte til udviklingsarbejde med egentlige industripolitiske målsætninger.

Dette Ting har ført mange debatter om en aktiv og dynamisk erhvervspolitik. For SF har en målrettet industripolitisk indsats omhandlet udviklingen af industrikomplekser på prioriterede områder (højteknologiske brancher) eller hvor Danmark har såkaldte naturlige forudsætninger (miljø, energi, sundhed, bolig m.m.). Det har omhandlet princippet om en bæredygtig udvikling; om at fremme den offentlige sektors naturlige erhvervspotentialer, fremme af udviklingsprogrammer, fremme af regionale erhvervsudviklingsmuligheder m.m.

Lad mig, hvad angår det sidste, blot nævne, at 41 % af erhvervslivets FoU-udgifter anvendes i ét amt - nemlig Københavns amt. To amter, Storstrøms amt og Bornholms amt, når i fællesskab op på 1/2 pct. af erhvervslivets forskning og udviklingsudgifter. (Undervisningsministeriet: Udviklingen i forskning og teknologi i 1980'erne, 1991, p.19).

Fondens virke er imidlertid løsrevet fra en evt. politisk ønsket målrettet erhvervspolitik på dette område.

Ambitionsniveau i ministerens lovforslag er til at overskue. Til forskel fra det almindelige lånemarkeds kommercielle vilkår, vil erhvervsudviklingsfonden ikke kræve økonomisk dækning for risiko-elementet, som eksisterer ved mange udviklingsprojekter. Sådan! Det er regeringens svar på et stort og i omfang voksende problem. Lovforslaget skyder langt under problemets virkelige karakter.

I udvalgsarbejdet vil vi gerne have afklaret, hvor statens indskud på 2 mia. skal tages fra. Ministeren skriver - fra privatiseringer og omlægninger af allerede eksisterende erhvervsfremmeordninger. Dvs vi rører lidt rundt i gryden af erhvervsfremmeordninger og pludseligt har vi fået en helt ny ret, bedre end alle tidligere.

SF vil i udvalgsarbejdet anlægge den holdning til lovforslaget, at det er bedre end ingenting - men ringe er det som udtryk for en dynamisk erhvervspolitik i Danmark.

Tilbage til top