Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] [ Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Den politisk korrekte kristendom
Upubliceret
Januar 2001


Ifølge undervisningsminister Margrethe Vestager må kristendomskundskab i skolen ikke hedde religion, da faget skal gøre det klart for børnene, at vi lever i et land med 1000 års kristen historie.

Jeg har gjort mig den ulejlighed, at læse mit barns lærebog i kristendom for 2. klasse skrevet af Jens Balle. Det er en bog i politisk korrekthed indsmurt i religiøs fernis. I grunden ganske usmageligt.

I pagt med tidsånden indledes ”lærebogen” med en beretning om naturen, som vi mennesker bruger og misbruger. På den første side ser vi drømmen: Græssende køer, en dreng og en markmus og ikke at glemme - den stråtækte bondegård. På den næste side virkeligheden: Kemikalielandbruget, surregnen, osende fabriksskorstene efterfulgt af moralen fremført i tre billeder. Greenpeace i kamp mod dumping af affald i havet, et genbrugstegn og en familiefar, der planter et træ

De efterfølgende sider er varianter over samme tema. Børn elsker dyr ligesom den gode Frans af Assisi fodrede himlens fugle. Så om Gud, som formede alle dyrene, og gav dem til mennesket. Men i dag dør hvaler og vadefugle i olie og skidt. Og mennesket selv lever et farligt og usundt liv. Temaet illustreres med trafikdrab, elendigheder fra  ”den 3. verden” samt en pæn dansk lørdagsfamilie med TV, bajere, sprut, popcorn og 7-Up på sofabordet. Det er derfor godt med et velfungerende sundhedsvæsen, ulandshjælp m.v., og skulle det ikke slå til, så er der trøst at hente i fortællingen om den blinde Bartimæus, som i kraft af sin tro fik synet igen.

Ovennævnte eksempler på kristendomsundervisning er falsk varebetegnelse. Hvad mit barn får præsenteret som kristendomsundervisning er en række skjulte budskaber, som antyder, at udbredte synspunkter om miljø, sundhed, udviklingshjælp m.v., som findes i 9 ud af 10 danske partiprogrammer, det er kristendom. Således forvandlet til politisk korrekthed fremstår undervisningen i kristendom i bedste fald overflødig, i værste fald forvirrende. Forvirrende i og med antydningen af, at den politiske korrekthed har en religiøs dimension.

Denne tingenes elendige tilstand er helt i overensstemmelse med de ministerielle bekendtgørelser for kristendomskundskab som obligatorisk fag i folkeskolen. Ifølge bekendtgørelsen er ”formålet med undervisningen”, at ”eleverne erkender”, at ”den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen”. Og livsopfattelsen er – som eksemplerne antyder – tidsåndens politiske korrekthed på vore breddegrader. Man fristes til på grundlag af bogen at drage konklusionen: Dansk velfærdspolitik – ikke mindst med radikale fingeraftryk - er gudsgivet! Direkte hentet ned fra Sinais bjerg.

Men det er jo alt sammen vrøvl.

Tilbage til top