Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] [ Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Den moderne tro
Ikke optaget læserbrev til Politiken i anledning af Henrik Dahls indlæg "Jeg tror på Bibelen, men ikke på Gud", Politiken lørdag den 7. juni 2003.


Den danske modernitets ypperste repræsentant, sociologen Henrik Dahl skriver i Politiken (07.06.03), at det er ”en fornærmelse imod ethvert oplyst menneske” at tro på en guddommelig skabelse. Derimod er det ganske i oplysningens ånd, at tro på eksistensen af ”et højere væsen eller princip, som giver eksistensen en mening”.

Dette synspunkt er dog hverken moderne endsige udtryk for oplysning. Der findes intet universelt princip endsige et hypostatiseret væsen, der har en mening med Henrik Dahl. Livet har ingen mening med Henrik Dahl. Derimod må man håbe, at Henrik Dahl har en mening med livet.

Et oplyst standpunkt afviser ikke, at der i religiøse skrifter som Bibelen og Koranen er ophobet et væld af livsvisdom. Et oplyst standpunkt udelukker ikke, at forudsigelser om fremtiden bygger på en blanding af viden og tro, af nødvendige og tilfældige sammenhænge. Men et oplyst standpunkt står i modsætning til dåb, konfirmation og Den danske Folkekirke.

Henrik Dahls tro på ”det bibelske budskab” antager religiøs karakter. Og her hører oplysningen op.

Personligt har jeg ingen religiøs følelse. Jeg tror dog på mangt og meget. Eksempelvis tror jeg på, at kaster Henrik Dahl sig ud fra Rundetårn, så falder Dahl som inkarneret modernitet trods alt til jorden. Jeg tror på det, men netop i disse dage efter Kr. Himmelfartsdag kan jeg ikke vide det med sikkerhed. Menneskets videnskabelige erkendelse af verden, herunder af menneskets egen herkomst og placering i denne verden, er i hele menneskehistorien tiltaget i beundringsværdigt omfang. Og dog vil menneskets viden for altid forblive af provisorisk karakter i et univers, der besidder sin egen skaberkraft. Dette forhold påkalder nødvendigvis ikke nogen religiøs tilgang til eller forståelse af verden.

Tilbage til top