Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] [ Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Bag murene på Christiansborg
Kommentar til fem uger som MF'er
Christianshavneren december 1991


Socialistisk Folkepartis folketingskandidat i Sundby 2-kredsen på Amager, skibsbygger Anders Laubjerg, afløser for tiden Kjeld Rahbæk Møller i Folketinget. Med et glimt i øjet tager Anders Laubjerg os med ind bag Christiansborgs mure for at følge arbejdsgangen i løbet af en uge.

Mandag

Det var dog rart. Endelig har jeg fundet en arbejdsplads, hvor hver mandag er "blå mandag". På denne mødefri dag kan Folketingets medlemmer forberede sig, aflægge besøg i den lokale valgkreds m.m. Så de fleste har nok travlt alligevel.

Jeg benytter dagen til at hilse på nogle af SF's sekretærer på Christiansborg, som orienterer mig om ugens arbejdsplan. På Folketingets lønningskontor afleverer jeg mit skattekort. Jeg bliver ved denne lejlighed orienteret om det "alle" taler om.

Hvad tjener et folketingsmedlem? Beløbet er 27. 242 kr og 36 øre plus et såkaldt omkostningstillæg på 2.742 kr. pr. måned (for københavnere). Lønmæssigt må jeg konstatere, at det er bedre at være MF'er end skibsbygger på B&W. Omkring 120.000 kr. bedre på årsbasis. Det må tillidsmændene på B&W se at få rettet op på. Det er vel noget, der hedder smedestolthed - også i fremtiden!

Tirsdag

Kl. 9.30 møder jeg veludhvilet op på mit kontor på "mellemgangen" over den lange vandrehal. På cykelturen ind møder jeg en bekendt som råber: "Vi er nok tidligt oppe i dag, hr. grosserer!". Og det må JEG høre på, som i 16 år har mødt på arbejde før kl. 7.

På kontoret konstaterer jeg, at min 1/3 sekretær er syg. På gangen uden for er der livlig trafik af medlemmer fra SF's folketingsgruppe, som gør sig klar til gruppemødet kl. 10. På dette møde orienterer SF's formand Holger K. Nielsen om et møde med SiD's ledelse. Jes Lunde orienterer om et møde med Henning Dyremose om regeringens såkaldte dagpengereform. CO2 afgiften er også på dagsordenen. Endelig gennemgås dagens forskellige lovforslag, som skal til 1. behandling i Folketingssalen.

Dagens møder i Salen starter kl. 13. Jeg venter i kulissen, idet Folketinget først skal stemme mig ind i Tinget efter indstilling fra Udvalget til valgs prøvelse. Da dette er sket, indtager jeg min plads på 3. række ved siden af "den gamle rorgænger" Gert Petersen. Flere medlemmer - også borgerlige - ønsker mig tillykke.

Denne dag i Salen er SF's dag, idet Steen Gade har forespørgsel til Uffe Ellemann - som i Salen altid hedder Hr. Udenrigsministeren - om EF's unionsplaner herunder planerne om fælles EF-forsvar. Som udenrigsminister er Ellemann bundet til regeringens officielle politik, som går imod oprettelsen af en EF-hær. Venstres ordfører er imidlertid tilhænger. Venstre er således både for og imod. Ivar Nørgård driller Uffe Ellemann med denne situation, og håber at situationen ikke gør Hr.  Udenrigsministeren så skizofren, at det kræver en operation. Uffe ta'r sig til én af sine mange næser og griner.

Debatten får imidlertid hverken i Salen eller i pressen særlig stor opmærksomhed, idet der oppe på 2. sal foregår langt mere spændende begivenheder end en "kedelig" debat om Europas fremtid. På 2. sal, hvor socialdemokraterne holder til, er man i gang med at slagte Ritt Bjerregaard. Denne dramatiske ofring til moralen (eller er det dobbeltmoralen?) synes  for en tid at stille såvel befolkningen som pressen tilfreds. Ritt Bjerregaard kan herefter tage hjem i den 8-værelses lejlighed og slikke sårene.

SF's forsøg på at understrege, at vi ikke har brug for et EF som en kommende militær supermagt, får kun SF's stemmer. Socialdemokraterne træder vande.

På vej tilbage til mit kontor afhenter jeg dagens post. Den består i ca. 30 breve og andre forsendelser. Jeg sorterer posten og må konstatere, at papirkurven er en kær ven på Christiansborg. Papirmængden er hver dag bjerghøj, og sorterer man ikke målrettet og uophørligt i denne mængde, drukner man ganske enkelt.

Kl. 17.30 cykler jeg hjem, spiser og "dikke-dikker" min lille datter på 5-måneder inden jeg halv otte er til møde i den lokale partiforening i Sundby 2 kredsen. Desværre møder jeg på vejen hjem ikke igen min bekendt med "grosserer-bemærkningen". Han sover nok forlængst.

Onsdag

Jeg møder op på Christiansborg lidt i 9 og gennemgår posten. Kl. 9.30 er der møde i skatteudvalget. Tre deputationer har denne dag anmeldt deres ankomst.

På Folketingets bord ligger der et forslag om fri prisdannelse på tobaksvarer. Derfor er Butikshandelens Fællesråd én af deputationerne. Den frie prisdannelse vil betyde nærbutikkernes død - frygter Butikshandelen. De borgerlige partier synes dog ikke specielt berørte af dette nødskrig fra et liberalt erhverv.

Selv om de små butiksdrivende vel næppe hører til SF's kærnevælgere, går vi dog ind og forsøger at sikre en fair kamp, hvis de store skal kvæle de mindre store. Vi beslutter i gruppen at fremsætte et lovforslag, der forbyder en øvre grænse for salg af "lokkevarer" til den enkelte kunde. Så hvis en lavpriskæde vil lokke kunder til gennem salg af cigaretter til under indkøbspris, så skal den lille nærhandlende om hjørnet kunne købe frit op.

Kl. 12 har SF gruppemøde, hvor bl.a. dagens lovforslag i Folketinget bliver gennemgået. Syv lovforslag skal til 1. behandling, men først er der spørgsmål til ministeren.

Disse spørgsmål kan ofte afstedkomme problemer for ministeren. Selv om spørgsmålet er stillet skriftligt flere dage i forvejen, har spørgeren nemlig ofte en joker i baghånden, som omhandler en helt konkret sag. Ministeren - som intet kender til den konkrete sag - vælger derfor at svare i meget generelle vendinger og lade som om spørgsmålet er blevet besvaret. Fra stolerækken bag mig hører jeg denne dag en erfaren MF'ers kommentar til én af ministrenes svar: "Ren pølsesnak!"

Jeg tilbringer en stor del af eftermiddagen i Salen for at lære mig arbejdsgangen. Jeg erfarer, at nogle ordførere gør meget ud af deres indlæg, hvorimod andre "fatter sig i korthed". Især de små partier har problemer med at sætte sig grundigt ind i alle lovforslagene. Et problem for folkestyret - tænker jeg.

Da ugeplanen for næste uge deles ud foreslår Tommy Dinesen, at jeg skal være ordfører på tre lovforslag omhandlende bl.a. eksportkreditloven og oprettelsen af en erhvervsudviklingfond. Så min "jomfrutale" skal stå allerede efter en uge i Folketinget.

Debatten i Salen fortsætter frem til kl. 18.

Torsdag

Denne dag møder jeg op på Christiansborg kl. 8, idet der er gruppemøde en time senere. Vi orienteres om de sidste forhandlinger mellem Radikale, SD og SF om CO2-afgiften, som de tre partier ugen efter tvinger regeringen til at fremsætte lovforslag om - selv om regeringen er imod. Det er politik i højeste potens. Regeringen fremsætter et lovforslag, som regeringen er inderlig imod. Nu er det så, at bemærkningen skal falde. Jo, men politik er netop at se tingene i en større helhed.

Kl. 10 starter forhandlingerne op i Salen, og Fremskridtspartiet indleder dagen med to mærkesager. En række navngivne indvandrere skal nægtes dansk statsborgerskab, fordi de enten har været kriminelle eller modtaget bistandshjælp. Ud af godt 900 ansøgere har 22 været involveret i kriminelle handlinger. Det går dog så mange år tilbage, at de alle af "indfødsretsudvalget" er indstillet til at få dansk statsborgerskab. Et enigt Folketing minus Fremskridtspartiet stemmer for indstillingen.

Umiddelbart efter går Venstres retspolitiske ordfører Inge Dahl-Sørensen til pressen, og stempler halvdelen af de godt 900 som kriminelle. Hun nævner ydermere, at disse kriminelle i deres hjemlande typisk for deres forbrydelser får skåret en halv arm af. Det skal her nævnes, at mange af de godt 900 ansøgere kommer fra Norge, Sverige og Tyskland.

Ugen efter står Inge Dahl-Sørensen til verbal spanking i Folketingssalen, hvor hun bliver undsagt af alle. Venstres ordfører forklarer, at hun i sin private optegnelse også har regnet bagatelforseelser med såsom ulovlig parkering, cykling uden cykellygte etc. En flov debat for folkestyret.

Efter denne følelsesladede sag trækker Fremskridtspartiet næste mediesag op af hatten: Christiania. Men igen isolerer Fremskridtspartiet sig, og næsten alle øvrige partier stemmer for, at de igangværende forhandlinger mellem forsvarsministeren og Christiania skal fortsætte.

Kl. 13.30 er jeg til mit første møde i Erhvervsudvalget. Det er i dette udvalg jeg skal lægge mit hovedarbejde, og dagens emner går lige fra kapitalpension til begravelseskasser. Kl. 16 er jeg til et hurtigt møde i sundhedsudvalget. Tilbage på mit kontor gennemlæser jeg de lovforslag, som jeg skal være ordfører på ugen efter.

Denne dag bliver jeg på Christiansborg, idet jeg som medlem af erhvervsudvalget har taget imod en invitation fra Industriminister Anne Birgitte Lundholt. Én gang om året byder ministeren udvalget samt nogle af ministeriets embedsmænd på en middag i byen med efterfølgende dans. Formålet med arrangementet er, at embedsmændene i afslappede omgivelser kan møde de politikere, som stiller dem alle de "håbløse" spørgsmål. Og omvendt, at politikerne kan møde de embedsmænd, som udarbejder hele den "håbløse" lovjungle.

Jeg var glad for at erfare, at ministersekretæren var en gammel bekendt fra B&W, som straks hilste hjerteligt på mig. Sidst jeg så vedkommende lå den senere ministersekretær med en svejsetang i hånden på tanktoppen i dokken. Ja, sådan kan det gå galt for enhver!

Endelig glædede det mig også, at udvalgets formand Poul Nyrup Rasmussen - på opfordring - afsluttede aftenen ved i bussen hjem at synge nogle af de gamle arbejdersange. De borgerlige MF'ere nynnede anstrengt med på de ukendte tekster.

Fredag

Denne dag er der kun undtagelsesvis møder i Salen, hvorfor jeg bruger dagen til at skrive mine ordførertaler til næste uge, idet weekenden går med SF's faglige landsmøde. Da jeg holder min "jomfrutale" erfarer jeg, at der er en verden til forskel mellem at tale på et arbejdermøde på B&W, hvor 1.200 mand kræver kontante svar og så tale fra Folketingets talerstol til 179 gabende tomme stole - bortset fra de få pladser som de andre ordførere og ministeren indtager.

Traditionen tro giver man ti-ører til den, der holder sin første tale. Det blev til godt en krones penge - men det skyldes dog først og fremmest, at de fleste var udgået for ti-ører.

Tilbage til top