Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] [ Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Offentlig erhvervsvirksomhed
Ordførertale
Folketinget den 19. november 1991


Forslag til folketingsbeslutning om statslige styrelsers, statsinstitutioners og teknologiske serviceinstitutioners erhvervsmæssige aktiviteter.

Ordførertale for SF ved første behandling af beslutningsforslag nr. B 12 fremsat for Socialdemokratiet af Sonja Mikkelsen.

Når Folketinget i dag behandler to lovforslag og to beslutningsforslag, som alle forholder sig til det i dag eksisterende vandtætte skod mellem offentlig og privat virksomhed, så har alle forslagene den udtalte målsætning i forstærket grad at fremme en erhvervsmæssig nyttiggørelse af den offentlige servicesektors viden og ekspertise.

Socialdemokratiets beslutningsforslag om fremme af de statslige institutioners erhvervsmæssige potentialer supplerer således ganske godt det af Fru Lone Dybkær fremsatte lovforslag om kommunernes samarbejde med aktieselskaber.

Men jeg må indrømme, at jeg finder, at der er en verden til forskel mellem oppositionens forslag, og så regeringens tankegang, som den er formuleret af Industriministeren i regeringens forslag til udvidede rammer for kommunernes erhvervsaktiviteter.

For det meget liberale Danmark eksisterer der tilsyneladende  to diametralt modsatte principper for erhvervsmæssig virkelyst.

For det private erhvervsliv - herunder den private servicesektor - gælder princippet, at alt er tilladt, hvis det ikke udtrykkeligt er forbudt ifølge landets lovgivning.

For den offentlige servicesektor gælder princippet, at alt er forbudt, hvis det ikke udtrykkeligt er tilladt ifølge landets lovgivning.

Men sidstnævnte princip er jo de sovjetiske kommissærtilstande om igen, hvor al virkelyst er spændt op i endeløse politiske regulativer, minutiøst beskrevne retningslinier omgivet af et jerntæppe af forbud, restriktioner, betingelser, "i særlige tilfælde" osv, osv.

Det fremlagte beslutningsforslag fra Socialdemokratiet om fremme af den offentlige servicesektors erhvervsmæssige virkelyst udmærker sig ved ikke at være formuleret inden for rammerne af førnævnte kommissærstil.

I SF er vi tilhængere af, at det også for den erhvervsmæssige nyttiggørelse af den offentlige servicesektors viden skal gælde princippet: Alt er tilladt, hvis det ikke udtrykkeligt er forbudt ifølge lovgivningen.

Men samtidig erkender vi, at dette princip nødvendiggør, at lovgivningen lægger et øvre loft over de enkelte institutioners erhvervsmæssige engagement. Vi erkender også, at de udvidede rammer nødvendiggør ganske præcise krav til de enkelte projekter med henblik på at forhindre ubillig konkurrence.

Intentionen med dette beslutningsforslag er jo ikke at udsætte private virksomheder for en offentlig understøttet ubillig konkurrence. Initiativer på dette område bygger omvendt på den opfattelse, at den offentlige servicesektor rummer i tusindvis af potentielle nye jobs, som faktisk er konkurrencedygtige på det almindelige marked.  Mulighederne udnyttes blot ikke, da en erhvervsmæssig nyttiggørelse af offentlige institutioners viden ikke lovgivningsmæssigt nyder fremme.

På denne baggrund finder jeg, at beslutningsforslagets bemærkninger om, at de enkelte erhvervsmæssige aktiviteter hver for sig og som minimum skal hvile i sig selv kræver en mere præcis bestemmelse, som eksplicit forholder sig til såvel konkurrenceloven som til finansministeriets cirkulære om indtægtsdækket virksomhed. Dette spørgsmål må afklares under udvalgsarbejdet.

Jeg skal slutte med at sige, at jeg håber, at der kan skabes et flertal for det fremlagte beslutningsforslag.

Tilbage til top