Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] [ Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Forslag om skibsanparter
Ordførertale
Folketinget den 26. november 1991


Forslag til lov om ændring af lov om ændring af forskellige skattelove (Anparter).

Manuskript er skrevet til Jens Toft som skatteordfører for SF til lovforslag fra Bente Juncker (CD) fremsat til ændring af forslag til ændring af forskellige skattelove fremsat af skatteministeren Anders Fogh Rssmussen. 

Da vort partis ordfører i denne sag, hr. Anders Laubjerg, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne sige, at det jo har været et af den danske værftsbranches tilbagevendende standpunkter, at man ønsker værftsstøtten nedbragt internationalt, underforstået altså, at den danske værftsindustri på lige vilkår er fuldt ud konkurrencedygtig. Nedbringelses af værdien af de forskellige værftsstøtteordninger har i Danmark ikke måttet løbe alt for langt forud for branchens udenlandske konkurrenter, for at konkurrencedygtigheden kunne fastholdes.

I SF vi igennem alle årene, hvor værftsbranchen har været ude i en strukturtilpasningskrise, forfulgt to hensyn: Vi har for det første ønsket værdien af de forskellige støtteordninger nedbragt. Og vores principielle synspunkt har også været og er fortsat, at værftsstøtteordninger på længere sigt skal ud af skattelovgivningen. Dér er vi enige med skatteministeren.

For det andet har vi også ønsket at finde en nedtrapningsprofil, som ikke har været så voldsom, at den har kvalt branchen. I dag kan vi konstatere, at det internationale støtteloft er blevet kraftigt reduceret – fra 26 pct.  i 1989 til 13 pct. i 1991. Dette loft vil af EF-Kommissionen yderligere blive nedbragt i de kommende år til måske under 10 pct.

Samtidig kan vi konstatere, at danske værftsindustri, selv om vi i Danmark har holdt os under dette loft på 13 pct., har klaret sig ganske godt i den internationale konkurrence. Danmark er i dag Europas største værftsnation og på verdensplan kun overgået af Japan og Sydkorea.

Danske værfter synes således at have en god fremtid foran sig, også når vi fastholder nedtrapningsprofilen i værdien af de nuværende støtteordninger. Og denne nedtrapningsprofil må nødvendigvis indebære, at de særlige værftsstøtteordninger er faldet helt væk engang i midten af 1990’erne. Også her er vi enige med skatteministeren.

En forlængelse af den nuværende anpartsordning for skibsfinansiering anser vi ikke som et brud på den ønskede generelle nedtrapning, og vi mener heller ikke, at dette bliver tilfældet.

Derimod har vi hæftet os ved, at Skibsværftsforeningens argumentation for at fastholde muligheden for finansiering af skibe i anpartsform i mindre grad relaterer sig til subsidieelementet men i langt højere grad til betydningen af det sikkerhedsgrundlag, som anpartshaverne udgør i relation til långiver, herunder f.eks. Danmarks Skibskreditfond.

Da godt halvdelen målt efter værdi af nye ordrer på de danske værfter indgået i 1990 blev kontraheret på basis af anparter, vil et pludseligt bortfald af dette sikkerhedsgrundlag givetvis skabe problemer, og det har vi forståelse for.

Men omvendt skal vores melding til branchen være den, at en forlængelse af anpartsordningen, som SF gerne vil være med til at sikre, af branchen bliver udnyttet optimalt til at finde andre systemer for sikkerhedsstillelse, og hvis skatteministeren vil hjælpe med til det, så er det godt nok. For hvis vi alle er enige om, at dansk værftsindustri står sig bedst uden nationale subsidieordninger, så vil der i fremtiden ikke være plads til anpartsordningen, da subsidieelementet i denne ordning er en kendsgerning; EF-Kommissionen har anslået den til en værdi af 4.3 pct.

Dette er Socialistisk Folkepartis melding, og så går jeg selvfølgelig for egen regning og spekulerer på, hvad SF’erne siger, hvis SF’s skattepolitiske ordfører får ondt i skatten og begynder at tegne skibsanparter.*

*Jens Toft ønskede ikke at lægge navn til en forlængelse af skibsanpartsordningen. Derfor blev vi enige om, at i netop dette spørgsmål var jeg partiets ordfører, hvorfor ordførertalen er skrevet af mig. Desværre blev jeg forhindret i at fremmøde på Tinge den pågældende dag, hvorefter Jens Toft i grunden kom til at aflægge sin egen ordførertale – men i mit navn og med mit manuskript.

Tilbage til top