Startside ] Op ] [ St.Bededag ] Fuld pakke ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Guderne skaffede 61 fridage, fagbevægelsen 84
Kommentar til tankerne om at fjerne St. Bededag som fridag
Marts 2012. Metal Hovedstaden nr. 1, marts 2012
                                                                                                           Print


Johann Friedrich Struensee var en moderne mand. Ikke blot afskaffede han i 1770 halvdelen af i alt 22 arbejdsfrie bededage. Denne tyske læge fra Altona kom også så tæt på den sindslidende Christian 7-tals kone, den unge smukke Caroline Mathilde, at hun blev gravid af det og fødte kongen en rigtig prinsesse.

I 1770 nedsatte Struensee en Helligdags-sanerings-kommission – og den tog godt fat. Kommissionen fremførte den grove påstand, at datidens bønder kun brugte helligdagene til druk, hor og spil, hvorfor 11 helligdage blev gjort til arbejdsdage. Arbejdet – sagde man – ville ”forebygge laster” og ”fremme pengenes cirkulation”. Afskaffet som fridage blev bl.a. Hellig Trekongersdag, Alle Helgensdag, Skt. Hansdag, Mikkelsdag, Maria Bebudelsesdag og Maria Renselsesdag.

Selv kom Struensee to år senere på hjul og stejle ude på Øster Fælled. Arme og ben blev skilt fra kroppen og sat på hjul. Hovedet på stejle. Så ku’ han lære det!

”St. Hvededag” undslap sparekniven fra Helligdagskommissionen, og indgår den dag i dag som én ud af 145 ”hellige” fridage om året.

52 af disse dage kan vi takke jødedommen for. Ca. 1.300 år f.v.t. kom Moses ned fra Sinais Bjerg med to stentavler. Tavlerne indeholdt en række bekendtgørelser, som eftertiden har samlet i De ti Bud. Èt af budene lyder, at du skal huske sabbatdagen, den syvende dag, og holde den heldig. Hvad sådan en ”helligholdelse” betyder, er tekstet for hørehæmmede i Femte Mosebog. ”Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse eller dit æsel. Husk at du selv var træl i Ægypten”.

Fantastisk! For 3.500 år siden kommer Moses ned fra Sinais Bjerg efter en vanskelig overenskomstforhandling med Herren selv og med sig har han 52 fridage hjemtaget i et hug. Aldrig før eller siden har vi haft så god en overenskomstforhandler. Altså med Thorkild E. Jensen på en anden plads.

Alting har naturligvis en pris. Af det tiende bud fremgår, at man ikke må ”begære” naboens hustru endsige tjenestepige – selv om lysten måtte være der. Der står ikke noget om det modsatte, og det kors har os mænd så måtte slæbe rundt på lige siden.

Jesus Kristus kan vi takke for yderlige 8 hellige ”fridage”. Jul, påske og pinse og så ”flyverdagen”. Dagene kom endelig på plads på et kirkemøde år 325 afholdt i byen Nikæa beliggende syd for Istanbul.

Fra hedensk tid har en enkelt dag overlevet op til i dag. Nytårsdag, årets begyndelse, solhverv. Tak Odin og Thor. Vi er nu oppe på i alt 61 fridage indskrevet i dagens samfund i navn af de hellige guder.

Nationen har kastet en enkelt fridag af sig. Grundlovsdag. Det er ikke meget, når man ved, hvor meget Danmark fylder på et verdenskort. Vi mangler med andre ord endnu at sætte navn på 84 fridage. De kommer nu. 52 arbejdsfrie lørdage, 5 ugers ferie, 5 fridage, 1. maj og 24. december. Alle fridagene er indført over 70 år i navn af den organiserede arbejderbevægelse. Danske lønmodtagere organiseret i fagforeninger trumfer samtlige guder, kejsere og konger – og ham den liderlige livlæge fra Altona nord for Hamburg. Tak til Marx og Stauning, Pio og Bæhring.

Så er det bare et enkelt problem tilbage. Jeg tænker på de radikales fritænkeri, som jeg kan læse om hver dag i aviserne. Skal vi afskaffe arbejdsløsheden, er vi nødt til at øge arbejdskraftudbuddet!  Skal vi have råd til at fastholde alle de hellige fridage, så er vi nødt til at afskaffe nogen af dem – f. eks. St. Bededag. Kære regering! Det er nu I skal tænke på, hvor Struensee endte sine sidste dage.

I gamle dage fejrede københavnerne St. Bededag med en gåtur på volden – iført fineste tøj. Kirkeklokkerne ringede i en hel time, og når de stoppede kl. 8, gik man hjem og spiste friskbagte, varme hveder.

 

Tilbage til top