Startside ] Op ] Skal Sohn sone ] Politik som klaphat ] Hverdag i karrierecenteret ] Arbejdsfordeling ] Dem og os ] Magtens midte ] EU-forfatning(4) ] [ Velfærdskommission ] Den nye underklasse ] S og SF ] EU-forfatning(3) ] EU-forfatning(2) ] EU-forfatning(1) ] Parti og fagbevægelse ] Kristendom(2) ] Verdensborger ] Nyt politisk rum ] Kristendom(1) ] EU og folket ] Marginaliserede ] Arbejdsmarkedet ] Neja til EU(3) ] Neja til EU(2) ] Neja til EU(1) ] Arbejdstid ] Karteller ] Borgerløn(2) ] Borgerløn(1) ] Koebenhavn ] Ledige ] Edinburgh(2) ] Edinburgh(1) ] Maastricht(2) ] Maastricht(1) ] 1.maj ] Verdensmarkedet ] Niggerland ] Christiansborg ] Skibsanparter ] Erhvervspolitik(6) ] Liberalisme ] Erhvervspolitik(5) ] Erhvervspolitik(4) ] Erhvervspolitik(3) ] Erhvervspolitik(2) ] Erhvervspolitik(1) ] Ørestad ] Arbejdsmarkedspension(3) ] Arbejdsmarkedspension(2) ] Arbejdsmarkedspension(1) ] Solidarnosc ] Sundhedssektoren ] Krisesvar ] Schlüter ] OD ] ØD(5) ] ØD(4) ] ØD(3) ] ØD(2) ] ØD(1) ]

 

Anders Laubjergs hjemmeside


Politiserende velfærdskommission
Læserbrev
Politiken den 13. oktober 2005


Budskabet er stærkt politiseret, når formanden for Velfærdskommissionen Torben Andersen i Politiken (9.10.05) på sin – efter eget udsagn – langt fra ”avancerede regnemaskine” når frem til, at danskerne i fremtiden kan vælge mellem øgede skatter eller mindre velfærd.

Udsagnet bygger på, at i fremtiden skal færre forsørge flere. I 2040 vil arbejdsstyrken være 300.000 personer mindre end forsørgergruppen. Regnestykket er ”ekspertens” oplæg til de politikere, der eksempelvis kræver efterlønnen afskaffet.

Men 60’ernes kunststykke, hvor kvindernes indmarch på arbejdsmarkedet forøgede arbejdsstyrken, kan godt gøres om igen. 

Hvis den politiske vilje var tilstede, kunne et bedre arbejdsmiljø, mindre nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet, bedre uddannelse og ikke mindst en bedre integration med mindre ghettoisering øge arbejdsstyrken med hundrede tusinde personer eller flere. Slår dette ikke til, kan en målrettet indvandring løse resten af kommissionsformandens problem.

Sammenligningen til 60’erne er i øvrigt yderst træffende. Dengang var arbejdsstyrken 400.000 personer mindre end forsørgergruppen. Det var dengang, Socialdemokratiet vandt et valg på parolen: ”Gør gode tider bedre.”

Tilbage til top